Én portal – Mange aktiviteter

Læsø udgør en fantastisk ramme for mangeartede events indenfor motion og friluftsliv.

Portalen Læsø Rundt er under etablering m.h.p. at fungere som fælles indgang til og platform for offentlige motions- og friluftsaktiviteter på Læsø.

Portalen bestyres af Geotrail.dk, der bl.a. står bag en række friluftsaktiviteter via app’en Geotrail GO, men andre arrangører af offentlige events indbydes til at være en del af dette fællesskab.

Arbejdet med etablering af Læsø Rundt er en videreførelse af det gode samarbejde, der er etableret mellem Geotrail.dk samt øens øvrige virksomheder og Visit Læsø indenfor rammen af Læsø Turist-  og Erhvervsforening, og koordineres tæt m.h.p. at understøtte og være i samklang med den udadvendte markedsføring af Læsø som feriedestination.

Jeg glæder mig meget til at være med til at fremme etablering og udbredelse af motions- og friluftsaktiviteter på Læsø, og være med til at vise Læsø frem for et større publikum.

Morten Salomonsen, Geotrail.dk

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *