Sikkerhed ved cykelløb

Sikkerheden er vigtig for deltagerne og for os som arrangør, og vi er fælles om at sørge for et godt og sikkert cykelløb.

Arrangementet og ruterne er forelagt Læsø Kommune og Nordjyllands Politi til godkendelse. Ruterne er planlagt med fokus på størst mulig sikkerhed for deltagerne og øvrige trafikanter og følger i størst muligt omfang cykelstier og mindre befærdede veje.

På steder hvor ruter krydser befærdede veje placeres der bemandede poster samt advarselsskilte, der har til formål at oplyse øvrige trafikanter om cykelløbet.

På de dele af ruten, hvor der er cykelsti skal denne benyttes.

Cykelhjelm obligatorisk for alle deltagere, og alle deltagere skal køre i overensstemmelse med færdselsreglerne – herunder bl.a. overholde vigepligt og køre i højre side af vejen.

Hvis uheldet er ude opfordres du som deltager til at hjælpe evt. tilskadekomne og om nødvendigt tilkalder hjælp via Alarm 112.

Deltagelse i cykelløbet sker på eget ansvar og risiko. Arrangøren kan ikke holdes ansvarlig hverken økonomisk eller juridisk. Sørg derfor for at have dine forsikringer i orden.

Ansvaret for eget materiel, cykel osv. påhviler den enkelte deltager og ansvar for skader eller bortkommelse kan ikke pålægges arrangøren på nogen vis! Dvs. at hvis du eller andre f.eks. overlader din cykel i andens varetægt er det på eget ansvar og risiko.

Facebooktwitterlinkedinmail